Testen gik ud på at fylde to indkøbskurve med hhv. private-labelvarer og kendte mærkevarer og prisforskellen var på hele 847 kr. Det skriver metroXpress Aarhus/Vest.
Ifølge Marcus Schmidt, forsker i forbrugeradfærd og detailhandel ved CBS, så koster mærkevarerne mere pga. de dyre tilbudsaviser og de flotte emballager.
- De penge opkræves hos forbrugerne. Indholdet på varerne er der ingen kvalitetsforskel på, fastslår han.
Og han får støtte af en blindtest, hvor de billige fødevarer ofte matcher - eller vinder over - mærkevarerne.